Spring til indhold

Tilføjet til kurven

Din indkøbskurv er tom

Lollys Laundry Autumn Winter kollektion 2026
Kollektioner

Autumn Winter 2026 - Tre historier, én kollektion

Autumn Winter 2026 er en kollektion bygget op omkring legende detaljer og kreativitet.

Hver style er skabt til at kunne mixes på kryds og tværs af kollektionen. Legende farver møder sporty referencer. Feminine og fine detaljer kombineres med oversized silhuetter. Og hverdagens favoritter får det lille ekstra.

Inspirationen kommer fra hverdagen, København og den måde, vi klæder os på, når efteråret melder sin ankomst. Lag bliver essentielle, teksturerne bliver mere markante, og det at klæde sig på handler om at kombinere komfort med personlighed.

Kvinde iført rød cardigan med nordisk mønster, mørke jeans og beige teddy bucket hat. Et farverigt efterårslook med blød strik og varme accessories.

The fun way

Farver, kreativitet og legende detaljer

The fun way er historien, hvor farver, prints og håndlavede detaljer får lov til at fylde.

Modige farvekombinationer møder blomsterprint, striber, broderier og legende motiver. Nogle af mønstrene og printene er tegnet specielt til kollektionen.

Pop pink tilfører energi, mens farverig strik, quiltede mønstre og transparente materialer skaber en blødere kontrast. Broderier og dekorative detaljer giver historien et håndlavet udtryk.

Stylingen følger samme legende tilgang. En T-shirt under en kjole. Striber mixet med blomster. En farverig strik over noget uventet.

Det handler ikke om at matche perfekt. Det handler om at have det på, der gør dig glad.

Active

København i bevægelse

Active er inspireret af hverdagens rytme i København. En by, hvor vi cykler overalt, klæder os på til skiftende vejr og har brug for tøj, der kan følge med os.

Historien har et afslappet og sporty udtryk med denim, boxy sweatshirts, hoodies, quiltede styles og afslappet tailoring. Små broderede motiver og sporty logodetaljer tilfører personlighed uden at tage over.

Og så er der Snus. Vores kontorhund og et velkendt ansigt hos Lollys Laundry, som ofte ankommer til kontoret i en cykelkurv. Hun blev en naturlig del af inspirationen og dukker op som en legende detalje i kollektionen.

Tre efterårslooks fra Lollys Laundry med sweatshirt med cykelmotiv, mørk skjorte og jeans samt brun blondenederdel stylet med pufferjakke.
Efterårsmode fra Lollys Laundry med brun jakke med pelsdetaljer, nordisk strik, gråt sæt og brun jakke i læderlook med teddy.

Delicate

En blødere side af efteråret

Delicate tilfører kollektionen et roligere og mere sofistikeret udtryk.

Creme, jordfarver og dybe sæsonnuancer danner fundamentet, mens klassiske striber, mønstre, fløjl og blød strik tilfører tekstur. Rene silhuetter møder romantiske elementer som blonder, transparente materialer og delikate detaljer.

Der er en balance mellem det feminine og det skræddersyede. Nederdele kombineres med oversized overtøj, mens klassiske skjorter og afslappede suits giver struktur til de blødere styles.

To farverige efterårslooks fra Lollys Laundry med strikvest og brun blondenederdel samt pink teddyjakke, rødt sæt og stribet strikhue.

Lag på lag

Kunsten at klæde sig på til efteråret

På tværs af alle tre historier spiller lag på lag en central rolle.

Oversized overtøj, lange silhuetter og statementjakker er skabt til at blive båret over blød strik, skjorter, kjoler og T-shirts. Boxy former og ballonbukser leger med proportionerne, mens fløjl, denim, quilt og bløde teksturer tilfører varme til garderoben.

En Napoleon-inspireret jakke kan møde afslappet denim. Blonder kan kigge frem under en chunky strik. Kontrasten er netop pointen.

Én kollektion, din måde

Mix historierne

The Fun Way, Active og Delicate fortæller måske tre forskellige historier, men der er ingen grænser mellem dem.

Pop pink, blå, creme og jordfarver går igen på tværs af kollektionen. Prints møder neutrale nuancer. Sporty styles kombineres med romantiske detaljer. Oversized silhuetter balanceres af blødere former.

For Autumn Winter 2026 handler ikke om at klæde sig efter én bestemt idé.

Det handler om at vælge de styles, du elsker, mixe historierne og gøre dem til dine egne.

Video af efterårsstyles fra Lollys Laundry