Toppe

Shop toppe til kvinder fra Lollys Laundry

Uanset om du er til toppe med festlige flæser, toppe med tynde spaghetti-stropper eller korte ærmer, blonder eller print, så er der rig mulighed for at blive inspireret i vores brede udvalg af Lollys Laundry toppe, der passer til kvinder med alle figurer. Vi elsker, at toppen er et så alsidigt element i et outfit, fordi den kan styles på et væld af forskellige måder. Vores toppe er ofte farverige med karakteristiske Lollys print, nogle er let transparente, og de har dekorativ vidde eller et kort figursyet snit, der går perfekt sammen med et par højtaljede bukser. I vores sortiment finder du toppe med simple, velvalgte detaljer som et bindebånd på skulderstroppen, en blondekant i udskæringen, eller pintucks i taljen, der skaber fine folder og vidde forneden på toppen. Så er det bare op til dig, om toppene skal være med til at understrege det rå og kantede, det bløde romantiske eller minimalistisk klassiske look. Vi vender ofte tilbage til nogle særligt udvalgte snit, der er iblandt vores klare favoritter. Derfor vil du kunne genkende nogle af vores styles, som kommer i forskellige farver og mønstre på tværs af sæsoner, og der er med garanti også én af dem, der vil pynte i din garderobe.

Dekorative mønstrede toppe til sommerens fester

Vi har et bredt udvalg af toppe til piger i florlette former og bløde materialer. Gå efter en model i klædelige striber eller populære prikker for en stilsikker style, der holder længe, selv når tendenserne skifter. De transparente elementer i flere af vores toppe til piger giver dit look en smuk lethed, som kalder på materialekombinationer, der står i klar kontrast til deres fine udtryk. Vælg en let mønstret top for et sommerligt udtryk, eller hold dit look mere minimalistisk med en ensfarvet top. Hos Lollys Laundry er vi vilde med toppenes feminine snit, fordi de kan bløde selv de mest rå jeans op, de kan markere din talje, hvis du bruger dem ud over en t-shirt, og de skaber altid smukke silhuetter. En figursyet top i åndbar viskose er oplagt at style som et sæt med en luftig nederdel, eller tilført et par højtaljede bukser med vidde. Den lette top vil have godt af et ekstra lunt lag ud på de kølige aftener, så fuldend dit look ved at tilføje en kort jakke eller en ulden sweater over toppen, når du bevæger dig ud i den lunefulde danske sommer.